23948sdkhjf

Designermøbler kommer på omvendt auktion

E-handelshus udfordrer den traditionelle møbelhandel og lancerer en ny auktionsportal for fabriksnye designermøbler.
På Bestemt.dk vælger forbrugerne det designermøbel, de ønsker, og angiver den pris, de vil betale for det. Herefter kan møbelhandlere byde ind, hvis de vil acceptere kundens pristilbud.

Konceptet kaldes omvendt auktion og er kendt fra B2B-verdenen, hvor eksempelvis fødevareproducenter byder ind med deres mest attraktive pris, når en supermarkedskæde skal købe varer. Med Bestemt.dk rykker omvendt auktion nu ind i B2C-segmentet.

Bag Bestemt.dk står Jesper Emborg, der fik idéen til konceptet gennem sit daglige virke som forhandler internationale designerprodukter. Han er gang på gang blevet mødt med butikkernes frustration over, at kunderne tog rundt til mange forskellige møbelbutikker for at skaffe den bedste pris.

- I dag bruger forbrugere ofte lang tid på at researche, hvor de kan få den bedste pris på et designermøbel. Den proces har vi gjort digital og forenklet, forklarer Jesper Emborg, som efterfølgende fik e-handelshuset Vertica med på idéen.

En gevinst for alle
Bestemt.dk er ejet med to tredjedele af Vertica og en tredjedel af Jesper Emborg. Parterne har lanceret portalen med målet om at gøre adgangen til godt design mindre afhængig af indkomst.

Når møblerne koster det samme i alle butikker, er det et tegn på manglende konkurrence, og det skal det nye omvendte auktionskoncept være med til at lave om på. Alligevel mener Jesper Emborg, at konceptet kan blive en gevinst for alle parter – også møbelhandlerne:

- Med Bestemt.dk kan møbelhusene sælge flere varer til en lavere stykpris og dermed øge deres samlede omsætning. Kunderne er sikrede den skarpeste pris, og møbelproducenterne får samtidig solgt flere varer via de møbelhuse, der er med, fremhæver han.

Parterne bag Bestemt.dk allierer sig udelukkende med certificerede danske møbelhuse og garanterer på den baggrund, at auktionsportalen kun vil sælge originale designermøbler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203