Medejer af Intersport i Holbæk takker af
Jan Gottschalck har været medejer af Intersport i Holbæk siden 2001.
Han er blevet 63 og syntes derfor, det var på tide at trappe ned, skriver Nordvestnyt Kalundborg.
Han vil dog fortsat arbejde i butikken nogle år endnu.
Andelen er solgt til en gammel kending inden for sportsbutiks-branchen, nemlig Niels Henrik Jensen, der førhen har ejet fem Sportsmaster-butikker, blandt andet i Holbæk.
De fem Sportsmaster-butikker solgte han i 2012 til kapitalfonden Nordic Capital.
På grund af en klausul i aftalen med kapitalfonden kunne han ikke drive sportsbutikker i nogle år derefter.