Butikscentre i evig udvikling
Danica Pension ejer i alt 16 butikscentre rundt omkring i landet.
Det er vigtigt, at et butikscenter udvikler sig, hvis det skal holde fast på kunderne, siger Eva Handest, der er ejendomschef i Danica Pension og ansvarlig for pensionsselskabets butikscentre.
- En butik må ikke stå og se træt ud, og det må et center heller ikke, siger hun.
Mange centre har en tendens til at se ens ud, og dette gør dem lidt kedelige.
De skal derimod kunne give kunderne nogle oplevelser, som de ikke kan få derhjemme.