Ekspert til kamp mod nethuller
Expert-direktør Kaj Knudsen mener, at mobil- og bredbåndsdækningen på Langeland er langt bedre end sit rygte.
Det skriver Fyns Amts Avis.
Han siger, at op mod 80 procent af problemerne ligger i kundernes hjem, og med den nyeste teknologi vil folk kunne løse deres problemer med den manglende dækning.
Ifølge Kaj Knudsen er løsningen på problemet trådløse routere, som ville kunne opfange signalerne fra masterne rundt omkring på Langeland, Sydfyn og endda Lolland.