Farverigt navneskifte i Hobro
Sadolin Farveland Hobro har gennem de sidste 25 år haft Dorthe Bundgaard og Karsten Lykke i spidsen.
Det nye navn bliver Hobro Farve & Gulvcenter, mens malerfirmaet skifter navn til Malerfirmaet Bundgård & Lykke.
Dorthe Bundgaard siger, at de har valgt at skifte hovedleverandør, blandt andet fordi Sadolin har valgt at lukke Farveland-kæden.
Deres nye leverandør vil i stedet blive Dyrup. Dog siger hun, at de øvrige produkter vil forblive de samme trods navneskiftet.