23948sdkhjf

Hæderkronet elektronikbutik konkurs

Herning Elektronik og Data er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Herning.
Konkursdekretet er blevet afsagt den 7. januar efter begæring modtaget den 30. december. Det skriver Statstidende.

Herning Elektronik og Data har mere end 30 år på bagen, og er dermed en af Midtjyllands ældste elektronik- og computerbutikker. I begyndelsen i 1983 solgte butikken mest komponenter, måleinstrumenter og andet elektronisk værktøj, men gennem tiderne er sortimentet stille og roligt skiftet hen mod computere, software og gadgets.

Butikken var en del af CBC-kæden og var blandt andet specialiseret i Lenovo-computere.

I senest offentliggjorte regnskab, der er fra 2013, kom selskabet ud med et beskedent overskud før skat på godt 50.000 kr. Årets før blev det dog til et minus før skat på 350.000 kr. Egenkapitalen var ved udgangen af 2013 på 269.697 kr.

Kurator i konkursboet er advokat Morten Rosendahl, Dalgasgade 21, 2., 7400 Herning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08