23948sdkhjf

Stor bio-udbygning af Shoppen

Nordisk Film Biografer udvider i Aalborg med seks nye sale i indkøbscenteret Shoppen.
AALBORG: I Nordjyllands største indkøbscenter, City Syd i Aalborg, bygger Nordisk Film Biografer nu en helt ny biograf. Biografen får seks flotte sale og op mod 1.000 sæder til at servicere de over syv mio. gæster, der årligt besøger City Syd

- Det er en ideel vækstmulighed for det nordjyske biografmarked, siger Lars Jørgensen, Country Manager for Nordisk Film Biografer.

- Placeringen i City Syd med masser af gæster, parkeringspladser og rigtig gode tilkørselsforhold giver specielt børnefamilierne gode muligheder for at kombinere indkøbsturen med en tur i biografen, siger han.

Nordisk Film Biografer driver i forvejen biograferne i Kennedy arkaden og Metropol Aalborg i partnerskab med Boye Elimar. Biografen i City Syd bliver et supplement til den store,10 sals biograf i centrum, som hver år tiltrækker over 500.000 filmglade gæster.

Biograf øger kunde-tilfredshed
Bygningerne bliver en naturlig udvidelse af Shoppen, hvor også El-giganten har til huse.

- For shoppen og området omkring os er den kommende biograf en kærkommen udvidelse af vores aktiviteter. Fra andre centre ser vi, at en biograf øger gæsternes tilfredshed og tiltrækker yderligere gæster, siger Carl Ejler Rasmussen fra Shoppen.

Håber på åbning i 2016
Biografen i City Syd udstyres med det bedste biografudstyr, lige fra de gode stole til den digitale projektor.

- Vi har arbejdet med biografer i over 100 år og sætter en ære i at give publikum den allerbedste filmoplevelse. Uanset om man nyder et fortættet drama, spektakulær action, eller en af de mange populære familiefilm, er oplevelsen i biografen og på lærredet i højsædet hos os, siger Lars Jørgensen.

Når de sidste godkendelser er i hus, starter byggeriet, og Nordisk Film Biografer håber at byde de første gæster velkommen i 2016.

Nordisk Film Biografer er den største biografaktør i Danmark og sælger omkring seks millioner billetter årligt. Nordisk Film Biografer findes i Aarhus, Aalborg, Randers, Herning, Esbjerg, Kolding, Næstved, Odense, Hillerød, Høje Taastrup, Frederiksberg, Lyngby og København og driver desuden 18 biografer i Norge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109