Rekordregnskab hos Hammer Tæpper
Hammer Tæpper afslutter sin tid som selvstændig virksomhed med stort overskud
Resultatet er mere end dobbelt så stort som virksomhedens hidtil bedste resultat, og det bliver samtidig tæppeproducentens sidste regnskab som selvstændig virksomhed, da Egetæpper overtog aktiemajoriteten 1.oktober i år.
En del af forklaringen på det store overskud er salg af bygninger for 8,9 millioner kroner i forbindelse med Egetæppers køb af Hammer Tæpper.
Men ifølge direktør René Dupont skyldes væksten også investeringer i nye såkaldte Colortec-maskiner, som giver nogle konkurrencefordele i produktionen af tæpper.
Blandt Hammer Tæppers specialer er produktion af tæpper til krydstogtskibe og hoteller.