23948sdkhjf

Flere Boconcept-butikker bliver til outlets

Fremtidens Boconcept vil satse på mindre butikker med attraktive placeringer. I Danmark betyder det, at blot tre butikker fortsætter som hidtil.
Boconcept offentliggjorde fredag planerne for en omfattende plan, som blandt andet indebærer, at 35-50 af de dårligst præsterende butikker enten skal have nye franchisetagere eller helt lukkes.

I Danmark har Boconcept i dag seks egne og to franchisedrevne butikker. Fremover vil tre af koncernens egne butikker; København, Ishøj og Aarhus, fortsætte som hidtil, mens Vejle, Odense og Hillerød samt franchisebutikken i Roskilde omdannes til outlets med ældre fabriksvarer. Det fortæller administrerende direktør Torben Paulin til Wood Supply.

- De butikker, som nu laves om, har egentlig solgt pænt med varer, men de er generelt for store og ligger i detailhandelsområder i udkanten af byerne. De butikker, der går bedst, er alle 400-600 kvadratmeter og ligger mere centralt placeret, forklarer Boconcept-direktøren om baggrunden for saneringen af butiksnettet.

Franchisebutikken i Herning står til lukning og kører netop nu med ophørsudsalg. Ifølge Torben Paulin skyldes det dog udelukkende, at kontrakten på lejemålet ophører, og at det indtil videre ikke er lykkedes at finde nye egnede lokaler.

Flere muligheder i spil
BoConcept præsenterede i september den mest omfangsrige produktlancering nogensinde med en kollektion, hvor 60 % er enten nye eller opdaterede produkter.

Det har skabt grundlag for en positiv udvikling i salget, og ifølge Torben Paulin er flere af nyhederne allerede nu er blandt de mest sælgende. Derfor er hans forventninger til omsætningen også positiv, både i ind- og udland, men om det i Danmark vil føre til åbning af nye butikker, er endnu for tidligt at sige noget om:

- Det kommer an på, hvor vi ender. Der er flere muligheder i spil, og vi arbejder pt. med flere scenarier, lyder det fra Boconcept-direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109