23948sdkhjf

Larsen scorer kaffe-kassen

Peter Larsen Kaffe kom ud af 2013/14 med 8,4 millioner kroner på bundlinjen.
Peter Larsen Kaffe i Viborg fastholdt i regnskabsåret 2013/14 de positive takter fra det foregående regnskabsår. Firmaet kom ud af 2013/14 med et bruttoresultat for året på 30,4 millioner og en bundlinje på 8,4 millioner, skriver Fødevarewatch.dk.

- Peter Larsen Kaffe A/S har i regnskabsåret 2013/14 haft en god udvikling i salget til både retail, out of home samt specialhandlen, så positionen på det danske marked udbygges fortsat i positiv retning, nu hvor virksomheden er repræsenteret i alle landets førende retail-butikker. Øget salg af specielt højkvalitetsprodukter samt mere effektivisering i organisationen har gjort, at resultatet er tilfredsstillende, skriver ledelsen ifølge Fødevarewatch.dk i regnskabets beretning.

Kæmpevækst næsten fastholdt
De 8,4 millioner kroner på bundlinjen er blot 200.000 lavere end året får, hvor Peter Larsen Kaffe oplevede en vækst på 219 procent i forhold til bundlinjens 2,7 millioner i regnskabåret 2011/12.

Virksomheden, der i særdeles høj grad er afhængig af verdensmarkedets priser på råkaffe, har ifølge det netop aflagte regnskab en egenkapital på 39,8 millioner kroner.

Link til originalartikel


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094