Butikschef fejrer 30 års jubilæum som isenkræmmer
Hanne Sørensen fra Imerco i Struer havde den 4. oktober været isenkræmmer i 30 år.
Hanne Sørensen blev udlært i Lemvigs Imerco og har været i Struer siden 1986. Hun startede i virksomheden TW Isenkram, som hun selv overtog i 1997. Forretningen blev dog solgt til Imerco i 2007, men Hanne Sørensen fortsatte som butikkens daglige leder.
Hun fortæller, at hun elsker sit arbejde, der blandt andet består i at fungere som sparringspartner for Imercos indkøbere grundet hendes store erfaring.