23948sdkhjf

Fremtidens Bilka slår dørene op

Den 1. november står Bilka Hundige klar efter en stor ombygning. Det nyrenoverede Bilka er Dansk Supermarkeds bud på fremtidens hypermarked.
Der er kaffe, borgmestertale og morgenbrød til de morgenduelige, når det nyrenoverede Bilka Hundige i indkøbscentret Waves inviterer til åbningsfest den 1. november.

Varehuset har været under ombygning siden den 25. august og fremstår nu som Dansk Supermarkeds bud på fremtidens hypermarked. Varehuset er blandt andet bygget om efter kundernes behov og ønsker, så indkøbsturen i Bilka bliver både lettere og mere inspirerende.

- Det har været nogle lange, hårde måneder mens ombygningen har stået på, men nu er vi klar som aldrig før, og vi glæder os til at vise Fremtidens Bilka frem for vores kunder, siger Steen Johansson, varehuschef i Bilka Hundige.

Før varehuset slår dørene op til de gode ombygningstilbud klokken 08.00, vil Greves borgmester, Pernille Beckmann, holde en kort tale og klippe snoren til varehuset, mens der bliver serveret rundstykker og kaffe til de morgenfriske kunder fra klokken 07.15.

Ombygningen gør det nemt at handle hurtigt
Bilka Hundige bliver det andet varehus i landet, der omdannes til Fremtidens Bilka. I det nye koncept, som skal rulles ud i alle landets Bilkaer, er kundernes ønsker og behov taget med som en vigtig del af indretningen af varehusene. Og med lidt inspiration fra udlandets hypermarkeder er Bilkas nye koncept specialdesignet til det danske marked. For Bilka Hundiges vedkommende betyder det, at det er blevet nemmere at handle i varehuset.

- Vi har flyttet vores kasselinjer, så der ikke længere er opdeling mellem Hus & Have og resten af butikken. Det betyder, at kunderne ikke længere skal stå i kø to gange, når de handler brød og blomster i Bilka. Vi har også etableret en ny indgang, så der nu er direkte adgang til og fra centerets anden parkeringsplads, siger Steen Johansson.

Nye universer
Bilka er ikke kun blevet vendt på hovedet for at gøre det nemmere for kunderne - det skal også være mere inspirerende. Derfor har man gentænkt afdelingerne, så hver varekategori er samlet i sit eget butiksunivers.

- Det gør afdelingerne mere overskuelige og inspirerende, og de bliver små butikker i butikken. Men vi giver også kvaliteten i fresh-food et betydeligt nøk opad. Vores bemandede disk i slagerafdelingen er blevet større. Her udskærer vi kød efter kundens ønske og langer friskfanget fisk og delikatessevarer over disken, siger Steen Johansson.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113