Madspild er en dårlig forretning for enhver købmand
Hver butik i dagligvarehandlen smider dagligt i gennemsnit en indkøbsvogn med mad ud. Detailhandlen arbejder på at begrænse mængderne. Politiske benspænd er dog medvirkende til større madspild.
Foto/Colourbox
Europæiske undersøgelser viser, at dagligvarehandelen står for 5 procent af det totale madspild. Dagligvarehandlen er allerede optaget af at begrænse mængden, og der er udbredt enighed om, at mængden af madspild kan blive lavere.
- Madspild er en dårlig forretning for enhver købmand, da indtjeningen bliver mindre og udgifterne til affald større. Så der er allerede rigelige incitamenter for butikkerne til at minimere madspildet,” siger markedschef Lotte Engbæk Larsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Dagligvarehandelen har arbejdet aktivt gennem mange år for at reducere madspild, fx gennem prisnedsættelser af varer inden udløb af datomærkningen. Der arbejdes hele tiden for at optimere logistikken, således at der sikres den bedste balance mellem at have varer på hylderne, når forbrugerne kommer i butikken og samtidig så få overskydende varer som muligt.
Politiske benspænd
Flere dagligvarekæder arbejder allerede med at donere varer væk til fx fødevarebanker og sociale institutioner, samt andre tiltag, så der sker en større anvendelse af overskudsmad. Det er dog afgørende for dagligvarehandelen, at fødevaresikkerheden er i orden, så kun produkter, der ikke kan udgøre en risiko for forbrugerne, doneres. En del af den øvrige madspild ender som dyrefoder eller biobrændsel.
Men der er nogle politiske benspænd, der gør, at det kan være svært at mindske madspildet og donere varer væk.
Hvis man i dag donerer varer væk, så kan butikken ende med en momsregning til skatteministeriet, som man ikke ville stå med, hvis varen blev kasseret.
- Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, og Dansk Erhverv ønsker derfor, at der skal være nul-moms på donationer på fødevarer, som der er allerede i dag på genbrugstøj, siger Lotte Engbæk Larsen.
Andre eksempler på forældet lovgivning er, at en butik ikke må sende rugbrød tilbage til bageriet, som kunne lave det til rugbrødschips. Og en bager må ikke sende wienerbrød tilbage til centralbageriet, så det kan laves til romkugler. Det skaber også madspild.
Dagligvarehandelen er også meget interesseret i mere forskning og udvikling i fx emballager, som kan forbedre og forlænge holdbarheden af varerne - både i industrien, i butikkerne og hjemme hos forbrugerne.
