23948sdkhjf

Elgiganten i Randers genåbner med kæmpefest

Elgiganten i Randers er klar til genåbning af et nu moderniseret og opfrisket varehus.
Torsdag den 9. oktober bliver en festdag for tilbudsglade kunder i Randers og omegn. Her slår Elgiganten på Marsvej 16-18 nemlig dørene op til en kæmpe åbningsfest i et moderniseret og opfrisket varehus, der er spækket med alt det nyeste indenfor forbruger-elektronik og hårde hvidevarer.

Varehuschef Jon Højholdt fortæller, at han glæder sig meget til at vise varehuset frem, og han lover, at der traditionen tro vil være vanvittige køtilbud og morgenbrød og kaffe til de morgenfriske.

- Vores varehus her i Randers trængte til en opfriskning og modernisering, og jeg er meget stolt og tilfreds med resultatet. Kunderne kan se frem til at træde ind i et moderne varehus med endnu større udvalg, og vi har også fået et helt nyt service-område, så kunderne nu får endnu enklere og hurtigere service, siger varehuschef Jon Højholdt.

Efter den indvendige ombygning er der også blevet plads til endnu flere produkter i varehuset, fortæller Jon Højholdt. Det drejer sig for eksempel om endnu flere udstillede hvidevarer, fladskærme, computere og smartphones.

Desuden har Elgiganten i Randers fået en helt ny køkkenafdeling med Elgigantens eget mærke, Epoq.

Derudover er der med den nye indretning blevet plads til et helt nyt service-koncept ved navn KnowHow. Det betyder, at Elgiganten i Randers nu kan tilbyde kunderne hjælp til opsætning og klargøring af alt lige fra computere til fladskærme og telefoner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.211