Telebutikker ruster sig til iPhone-køer
Kæden "3" forventer kødannelser foran deres butikker i Vejle og Kolding inden lanceringen af den nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus fredag den 26. september.
Telia-butikker i Aalborg og Aarhus vil også åbne natten til fredag. Frederik Danvig, der er kommunikationschef for Elgiganten, siger, at det naturligvis er muligt at købe de nye telefoner inden for normal åbningstid, men han understreger, at det er nødvendigt at være hurtigt ude.