23948sdkhjf

Bloomingville og Søstrene Grene mødes i retten

Interiør- og designvirksomheden Bloomingville trækker nu Søstrene Grene i retten.
Sagen indledes i Sø- og Handelsretten i Århus på fredag. Det skriver Børsen.

- Grene-butikskæden har kopieret vores produkter og design, og det vil vi ikke finde os i, siger adm. direktør Simon Stampe fra Bloomingville forud for sagen.

Sagen omfatter hele fem produktkategorier - sådan lidt over hele Bloomingvilles sortiment - oplyser direktøren til Børsen.

Simon Stampe udtaler, at det er noget rigtig ’øv-noget’, men det er også nødvendigt, for at beskytte deres brand, produkter og hele deres designudtryk.

Hos Søstrene Grene er man enig i at det er en træls sag.

- De mener, vi har planket deres stil, ikke designet af enkelte produkter, men deres stil. Men vi har ikke kopieret noget. Vi mener, at vores produkter er udtryk for, hvordan moden var på dét tidspunkt. Det generer dem åbenbart, at vi markedsfører langt billigere produkter, end de vil gøre. Og vores advokater - vi har faktisk haft to forskellige firmaer til at kigge på det - siger, at sager af den type aldrig er vundet i Danmark, siger Grene-direktøren Mikkel Grene.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084