23948sdkhjf

Varmt vejr gav kolde kasseapparater i juli

Sommerens detailsalg viser bekymrende tegn, men Dansk Erhverv fastholder håbet om, at 2014 bliver året, hvor lykken vender.
Detailomsætningen faldt i juli 2014 med 0,1 procent i forhold til måneden før, når tallene er renset for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

Sammenlignes salget de seneste 3 måneder med salget de forudgående 3 måneder, er der tale om et fald på 0,2 procent, og det bekymrer Mira Lie Nielsen, der er økonom hos Dansk Erhverv.

- Det er en kedelig kendsgerning, at detailomsætningen faldt i juli, da landets butikker og dansk økonomi som helhed sukker efter øget forbrug. Væksten i dansk økonomi halter fortsat, og der er brug for øget privatforbrug i Danmark, hvis vi i 2014 skal fri af den lavvækstfælde, som vi på 6. år befinder os i, siger økonomen, der vurderer, at den varme sommer har lokket folk fra butikkerne og ud til de danske strande.

Lovende start er afløst af stagnation
Detailsalget faldt i juni med 0,8 procent efter fire måneder i streg med stigende omsætning. Og den kedelige udvikling fortsatte altså i juli, og afløser dermed den flotte start på 2014. Det udfordrer troen på, at 2014 skal blive året, hvor der igen kommer gang i privatforbruget, men Dansk Erhverv bibeholder optimismen.

- Der er flere faktorer, som alene og samlet set bør have en positiv afsmittende effekt på salget i butikkerne. Eksempelvis er forbrugertilliden på det højeste niveau i 6 år, mange danskere har udsigt til pæn reallønsfremgang i år og de kommende år, boligpriserne stiger for rigtigt mange og renterne er lave – derfor holder vi fast i troen på, at privatforbruget og salget fra de danske butikker vil stige en smule i år, siger Mira Lie Nielsen.

Salget i de danske butikker presses trods de gunstige forhold af en række faktorer. Ifølge Dansk Erhverv er det især unfair konkurrence fra udenlandske netbutikker, som danskerne i stigende grad benytter, der udgør en trussel for butikkerne.

Forskel på kroner og mængder
Danmarks Handelsstandsforeninger har ligeledes haft de seneste tal fra Danmarks Statistik under lup. Her er konklusionen, at den samlede detailhandel er gået 0,3 procent tilbage i kroner i forhold til juli sidste år, mens en opgørelse i mængder - renset for prisudvikling - viser en fremgang på 0,4 procent.





Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094