Elplus skifter navn i Hinnerup
Elplus i Hinnerup skifter navn og vil fremover være kendt som Hinnerup Hvidevarer og Belysning.
Fremover ønsker man at handle direkte med leverandørerne. Gustav og Lisbet Thusgaard, som ejer forretningen, mener, at denne løsning er bedst for både forretning og kunder, og at driften desuden vil blive billigere på denne måde.
Ejerparret forsikrer, at navneskiftet ikke vil få indflydelse på den gode service eller på det brede sortiment.