23948sdkhjf

Joe & the Juice har sat kurs mod rekordresultat

Trods underskud på 5,1 mio. kr. i sidste halvår af 2013, varsler stifter og adm. direktør Kasper Basse i juicekæden Joe & the Juice stærkt resultat og stærk vækst i 2014.
Som en del af skiftet til en regnskabspraksis, der følger kalenderåret, har Joe & the Juice aflagt regnskab for sidste halvår af 2013 – et regnskab, der præges af den svenske kapitalfond Valedos indtræden som hovedaktionær, skriver dagbladet Børsen.

Når Joe & the Juice præsterer 5,1 mio. kr. i underskud i det sidste halvår af 2013, skyldes det i høj grad engangsomkostninger på 13 mio. kr. i form af bonusser til en håndfuld ledende medarbejdere.

- Vores egentlige løbende drift har derfor været 13 mio. stærkere, end hvad resultatet viser. Således er resultatet helt og aldeles forventeligt, og renset for transaktionsomkostningerne kan du udlede, at vi i halvåret realiserede en stærk drift og vækst, siger Kaspar Basse, som er stifter og adm. direktør i juicekæden til dagbladet Børsen.

Han siger ligeledes til Børsen, at han forventer at selskabet i 2014 kommer med det bedste regnskab nogensinde – med både stærk vækst og stærkt resultat.

Inden året udgang forventer Kasper Basse at have udvidet butiksnettet med godt 16 butikker til at omfatte 75 butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093