23948sdkhjf

IT-Branchen skifter direktør

Efter fem år med Morten Bangsgaard som administrerende direktør er et direktørskifte på vej i IT-Branchen.
IT-Branchens bestyrelsesformand, Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør for Globit, har følgende kommentarer:

- På vegne af foreningen vil jeg gerne takke Morten for hans ledelse af ITB, og for alt det, som han har gjort for foreningens medlemmer. Morten bragte en stærk politisk erfaring til ITB, og han har sat et solidt aftryk på foreningen igennem fem år. Branchen er i vækst både nationalt og internationalt, og foreningen har potentialet til at blive større og endnu stærkere til at varetage medlemmernes politiske interesser, samt skabe direkte forretningsværdi, der kan ses på virksomhedernes bundlinje. Det indebærer også en revideret strategi og ledelse.

- Vi har et super godt team i forretningsudvalget og sekretariatet, som vil støtte op om den videre udvikling af ITB. Vi har også et stærkt samarbejde med Dansk Erhverv, så vi er klar til en ny epoke, som Morten har været med til at skabe grobund for, tilføjer Cecilia Bonefeld-Dahl.

Chefgruppe varetager ledelsen midlertidigt
Frem til den nye direktør tiltræder, består den daglige ledelse af den eksisterende chefgruppe, herunder Mette Lundberg, som har været direktør for politik og kommunikation i ITB igennem de sidste mange år. Yderligere vil sekretariatet styrkes med erfarne ressourcer.

Morten Bangsgaard udtaler:

- For mig har det været et kæmpe privilegium at arbejde for ITB’s medlemmer. It- og televirksomheder udgør en af de væsentligste vækstbrancher overhovedet. Teknologi har på få år forandret vores samfund og måden vi lever og kommunikere med hinanden på. Tiden er nu inde til, at nye kræfter kan tage over, mens jeg selv kan kaste mig over et nyt kapitel i mit liv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109