23948sdkhjf

Dúné og minimum lancerer tøjkollektion

Minimum har indgået et samarbejde med det unge danske band Dúné. I slutningen af 2014 lancerer de sammen en eksklusiv tøjkollektion.
- For mig er vores musik og vores band et fartøj til noget større og mere. Det er en følelse. Det er en måde at leve sit liv på. Stil og tøj har udviklet sig til en refleksion over, hvilket menneske der gemmer sig under de simple klæder. Det er en manifestation af, hvem du er og, hvor du hører til, siger forsanger Mattias Kolstrup, der er Dúnés drivende kraft bag samarbejdet.

Skruer op for det rå beat
-Dúné er et fedt rockband og de har en fantastisk attitude på scenen. De er interessante for os at arbejde sammen med, fordi de har en god personlig stil, er progressive og interessante mennesker med kant. Det går godt i spænd med den mere rå side af minimum, som vi skruer op for med denne kollektion, siger Henrik Lehn, som er Head Designer for minimum male.

Omdrejningspunktet for kollektionen er da også rockstjernernes egen stil - både på scenen og privat

- Inspirationen til kollektionen er draget fra legender i rock’n’roll, post-punk og new wave - alle sammen genrer og stilarter, der har dannet skole for Dúné gennem årene. Vi bruger inspirationen i en moderne kontekst, der hylder tiden, der var, men peger fremad mod tiden, der kommer, siger Mattias Kolstrup fra Dúné.

Kollektionen er bygget op omkring 3 farver: rød, hvid og sort. Alle produktgrupper er repræsenteret: Lige fra den printede t-shirt med billeder fra Dúnés tour til vest og blazer i tern - og alle styles kan bæres med jeans.

Vil bryde grænser ned
Peder Tang er grundlægger af minimum. Han håber på, at samarbejdet med Dúné bliver startskuddet til mange forskelligartede samarbejder:
- Vi tror på, at kreative mennesker inden for mange forskellige brancher har noget at give hinanden. Vores mål er at nedbryde traditionelle barrierer, og få og give inspiration til hinanden på tværs af grænser og genrer.

Kollektionen Dúné/minimum forventes at ramme tøjbutikker i 2014. minimum forventer, kollektionen især vil vække genklang i lande som Tyskland, Sverige, UK samt naturligvis Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158