Kollaps hos Rema gav travlhed hos Fakta
Rema-kollaps gav stigende omsætning og travlhed hos konkurrenten i Aulum.
Det har været et par hektiske uger for Fakta i Aulum. Kollapset i Rema betød, at kunderne strømmede til Fakta, som nu var den eneste dagligvarebutik i byen.
- Det var selvfølgelig ikke en situation, vi på nogen måde kunne være forberedt på. Vi kunne ikke få nye ordrer ind fra den ene dag til anden, så der gik nogen tid, inden vi kunne få de leverancer, vi havde brug for. Men jeg synes, mit personale klarede det fantastisk. De fortjener mange klap på skulderen, for de arbejdede til langt ud over almindelig arbejdstid og knoklede rent ud sagt røven ud af bukserne, siger lederen af Fakta i Aulum Mogens Marmurowicz.
Mogens Marmurowicz melder om lidt mere normale tilstande nu, men vi har stadigvæk rigtig travlt, siger han.