Coop henter ny koncerndirektør i Ikea
Coop har ansat Lene Groth som ny koncerndirektør i Coop Danmark A/S og medlem af direktionen med ansvar for HR.
Hun er oprindelig bankuddannet, og har tidligere bl.a. arbejdet i Codan Bank og SEB
I Coop bliver opgaven at udvikle Coop til at være det mest spændende sted at arbejde og gøre karriere i dansk detailhandel, herunder at styrke den interne lederudvikling, så virksomheden fremover kan rekruttere internt i højere grad.
- Jeg er fantastisk glad for, at Lene kommer med på holdet. Hun har en ligefrem tilgang til mennesker, stærk erfaring i lederudvikling og dyb indsigt i detailhandel, siger adm. direktør Peter Høgsted.
- Coop er inde i en rigtig spændende udvikling og jeg glæder mig til at bidrage til udvikling af Coop’s unikke kultur og samarbejdsform, siger Lene Groth.
Lene er gift, har tre børn og bor i Dragør. Hun begynder som koncerndirektør i Coop den 1. september 2014.