23948sdkhjf

Nyt dealsite sikrer hyldeplads til mærkevarer

Danmark er ved at udvikle sig til et ’privat label land’. Detailhandel har derfor brug for et frisk pust. Det vil et nyt dealsite give detailhandlen. Det nye koncept har fundet vej til hylderne i Dansk Supermarked.
Dagligvareprodukter fra kædernes egne mærker som Budget og X-tra har vundet stor indpas på hylderne i de danske supermarkeder. Mærkevarevirksomhederne er derfor i skarp konkurrence og må ty til andre metoder for at komme på hylderne.

Et nyt markedsføringskoncept giver ikke blot leverandører af mærkevareprodukter store fordele. Kunderne får nemlig også mere end dagligvarerne med i indkøbskurven.

- Den danske detailhandel har brug for et friskt pust. Sådan siger Jens Schmidt, der står bag det nye markedsføringskoncept og dealsite, Eventme.

- Danmark er ved at udvikle sig til et ’privat label land’. Mærkevarevirksomhederne er presset, og vi ønsker at hjælpe dem med at sparke benene væk under indkøberne og skabe et større indsalg.

Ifølge Mads Bødtcher-Hansen, direktør i Natupharma, har mærkevarevirksomhederne brug for at tilføre produkterne ekstra værdi og sikre, at netop deres varer kommer på hylden og derfra ned i indkøbskurven:

- Der er et stort udbud af dagligvarer og en høj kvalitet i private labels. Desuden er genkendelsesværdien meget lav, så det er prisen, der er afgørende. Derfor må vi skabe mere værdi til vores varer for at give produktet en fordel på et stort marked.

Det nye markedsføringskoncept, Eventme, giver Natupharma og andre mærkevareleverandører mulighed for at trænge igennem hos bl.a. dagligvarehandlen og forbrugerne for at kunne øge omsætningen.

Når kunderne fx køber de kosttilskud, som er med i Eventme, får de nemlig et værdikort, der giver 50 procent i rabat på flere hundrede kulturelle oplevelser i Danmark.

På hylderne i Dansk Supermarked
Det nye koncept, der netop er lanceret, har allerede fundet vej til hylderne i den danske dagligvarehandel, herunder Dansk Supermarked.

- Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores kunder noget nyt og spændende, og som repræsenterer en større værdi end blot en liter mælk. Det kan vi med Eventme, der er en helt ny kampagneform, som vi ikke har set tidligere inden for dansk detailhandel, siger Karin Sommer, marketingchef i Føtex og fortsætter:

- Eventme giver kunderne en super god oplevelse. Det er en positiv udvikling i vores sortiment og helt nyt, at vi nu kan sælge så bred en vifte af kulturelle oplevelser i et supermarked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094