23948sdkhjf

Se alle e-handelsvinderne 2014

Kapløbet var tæt, da 600 gæster fra den danske e-handelsbranche torsdag aften var samlet i Falconer Salen på Frederiksberg for at opleve kåringen af vinderne af årets E-handelspriser 2014. Se hvem der vandt her.
Her er årets 12 vindere:

Bedste nye e-handelsvirksomhed – AllUnite
Bedste omnichannel-virksomhed – Brødrene Dahl
Bedste B2B-virksomhed – Autobutler.dk
Bedste mobile løsning – MobilePay
Brancheprisen Livsstil – Normann Copenhagen
Bedste B2C-virksomhed - under 30 mio. – Junkbusters
Bedste B2C-virksomhed - over 30 mio. – SAXO.com
Bedste cross border-virksomhed – Unisport
Bedste re-design af webshop – Drivr
Bedste e-handelscase – In2media / Trifork for MobilePay
Brugernes Favorit – BON’A PARTE
E-handelsprisen GULD: Brødrene Dahl
- Prisfesten er en fejring af de bedste i e-handlens mange discipliner, og i år har vi virkelig oplevet toppen af dansk e-handel! Konkurrencen har været benhård, men det er kun positivt, for det viser jo bare med rette, at de danske webshops er med helt fremme. Både når det gælder salg på tværs af grænser, satsninger på nye platforme og ikke mindst kreativiteten i forhold til nye forretningsmodeller, der tiltrækker endnu flere kunder,” siger Annette Falberg, adm. direktør for Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

… Og vinderen af E-handelsprisen 2014 er…
Til prisfesten i aftes blev der i alt uddelt 12 E-handelspriser, hvoraf både prisen for bedste omnichannel virksomhed og den overordnede pris – E-handelsprisen Guld – gik til Brødrene Dahl, som med juryens ord har ”en imponerende e-handelsomsætning og flotte vækstrater år for år”.

Brødrene Dahl går nu videre til den europæiske finale ”European E-commerce Awards”, der afholdes i juni ved konferencen Global Ecommerce Summit i Barcelona.

Sidste år løb Unisport med E-handelsprisen Guld og vandt senere bronze ved finalen i Barcelona. Tidligere danske deltagere i European E-commerce Awards har hentet sølv og bronze i Barcelona, heriblandt SmartGuy og Unisport, ligesom Lego har modtaget en specialpris.

Juryen sagde bl.a. i sin begrundelse
- Brødrene Dahl har leveret flotte vækstrater og økonomiske resultater år for år. Brødrene Dahl arbejder på tværs af talrige kanaler og personaliserer indholdet til kunderne. Brødrene Dahl formår at udnytte data om kunderne i en sådan grad, at det giver nye værdiskabende services for kunderne. Virksomheden har en imponerende e-handelsomsætning, der udgør 17 % af den totale omsætning, og det effektive logistiksystem sikrer hurtig levering. Kunder kan fra fx en mobiltelefon kl. 17:59 lægge en ordre til levering inden kl. 07:00 næste morgen – et hvilket som helst sted i Danmark!

30.000 danskere har stemt på deres favorit-netbutik
Til prisuddelingen kåres også ”Brugernes Favorit”. Knap 30.000 danskere har stemt, og Bonaparte.dk løb med prisen.

Om E-handelsprisen
E-handelsprisen er blevet uddelt siden år 2000 og er årets største fest i e-handelsbranchen.

I 2014 har 106 virksomheder været tilmeldt konkurrencen, og et indstillingsudvalg på mere end 60 eksperter udvalgte tre finalister inden for hver kategori. Finalisterne præsenterede den 8. maj deres case for en jury i hver kategori. De mere end 30 eksperter og beslutningstagere fra e-handelsbranchen har derefter voteret og udpeget vinderne til prisfesten 22. maj.

Kilde: FDIH

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095