23948sdkhjf

Sportmaster i Aars udsat for svindel

Sportmaster i Himmerlandsgade i Aars er blevet udsat for et svindelnummer.
Nordjyllands Politi advarer nu forretningsdrivende mod at udlevere varer kun på baggrund af et CVR-nummer. Det skriver Nordjyske.dk.

I januar måned udleverede Sportmaster i Aars tøj og andre varer for i alt 8.500 kroner til personer på baggrund af virksomhedens identifikationsnummer.

- Så er der angiveligt sket det, at man har rykket efter pengene flere gange og ikke fået dem. Det er nok derfor, man først anmelder sagen nu, vurderer politikommissær hos Nordjyllands Politi, Preben Møller, og tilføjer:

- Men jeg vil godt advare mod den fremgangsmåde. Man skal ikke udlevere varer til virksomheder, uden at de betaler, og uden at man kender dem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093