23948sdkhjf

Falske mails misbruger Ikea navn

Svensk politi advarer om falske mails fra møbelgiganten, der har til hensigt at ribbe din konto. Vær forsigtig, lyder opfordringen fra Ikea Danmark.
Ifølge Metroexpress er Ikea Sverige lige nu offer for et klassisk phishing scam, bedrageriske mails om gavekort på 500 kroner mod indbetaing af blot fem kroner på en konto. Men dette svindelnummer har intet at gøre med Ikea, understreger svensk politi over for svenske Metroexpress.

Selvom disse mails endnu ikke har fundet vej til Danmark, tager Ikea Danmark alligevel sine forbehold og advarer kunderne.

- Hvis man får en mail fra os om en konkurrence eller noget i stil med dette her, så er det ikke fra os, og jeg kan kun på det kraftigste opfordre alle til at være særligt påpasselige og udvise størst mulig forsigtighed, lyder det fra presseansvarlige Tina Lindharth over for Metroexpress.

I de svenske mails, hvor Ikea fejlagtigt er afsender, lyder teksten sådan: "Kampagne! Du er blevet udvalgt til at modtage et gavekort til en værdi à 500 kroner for blot fem kroner."

Link til originalartikel: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/30608484
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078