Butik satser på det eksklusive
Sorø har fået en ny butik, som satser på eksklusive produkter. Butikken hedder Wonderful Lifestyle.
- Jeg tror ikke, at det er farligt at åbne butik i Sorø. Det handler fuldstændig om ens egen indstilling. Mange stifter gæld og lægger hårdt ud med ansatte og dyr indretning, så pengene er ædt op, allerede inden man går i gang. Jeg har selv malet og skrabet cement af gulvet, og jeg skal passe butikken alene, siger Pia Holst til Sjællandske.
Wonderful Lifestyle sælger alt fra økologisk hudpleje over smykker og ure og til rideudstyr.
Original artikel: http://www.sn.dk/soroe/ny-butik-satser-paa-det-eksklusive/artikel/406384#.U3BlovmrFE5