23948sdkhjf

Normann Copenhagen lancerer Normann Space

Torsdag den 24. april slår Normann Copenhagen dørene op for et nyt tiltag i deres Flagship Store på Østerbro.
Normann Space er et nyt koncept, hvor forskellige personligheder skiftevis inviteres til at indrette et rum på den gamle teaterscene ud fra deres univers. Første installation er kreeret af Maiken Winther - kvinden bag den populære modeblog Nouvelle og moderedaktør på Costume.

Normann Space er et blankt lærred på 45m2 af loft, vægge og gulv. Ideen er at skabe et ”space”, hvor Normann Copenhagens produkter kan opleves i nye sammenhænge. Den inviterede får frie rammer til at indrette og kan tilføre rummet sit personlige præg.

Normann Space er en anderledes designoplevelse, der gerne må forarge, overraske og skabe inspiration på samme tid.

- Normann Space er et projekt, hvor vi får indblik i, hvordan andre oplever Normann Copenhagens produkter og brand. For et design brand, der hele tiden skal udvikle sig, er den dialog både interessant og lærerig. Maiken Winther har sat produkterne i en modemæssig kontekst og skabt en installation, der udfordrer produkternes funktion kontra installationens æstetik. Forhåbentligt får vores kunder en overraskende oplevelse, når de træder ind i Normann Space, fortæller Britt Bonnesen, Brand Manager hos Normann Copenhagen.

Udstillingen løber i 3 uger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078