Nexø får ny livsstilsbutik
Nexø har fået en ny livsstilsbutik. Dorte Vigel og Mette Nordahn Hansen står bag den nye butik Nordvig på torvet i Nexø.
Nordvig er en livsstilsbutik med tøj og brugskunst samt et lille udvalg af lokale delikatesser.
De to kvinder, som står bag butikken, står også bag andre butikker på Bornholm. Mette Nordahn Hansen er fra Bazement i Svaneke, mens Dorte Vigel står bag butikken Friendship på havnen i Svaneke.
- Udvalget i butikken bliver helt nyt og ikke en udvidelse af Bazement i Svaneke, forklarer Mette Hansen.
- Det bliver helt nye mærker, og vil være i alle prisklasser.
Original artikel: Stort rykind i ny butik i Nexø