23948sdkhjf

Wagner åbner ny butik i Bruun’s Galleri

Modekæden Wagner indvier den 10. april 2014 ny, stor konceptbutik i Bruun’s Galleri i Aarhus.
Butikken vil være indrettet i et helt nyt casual mode-univers målrettet mænd i alderen 20-50 år.

Det bliver Casper Dahlin - en mand med lang erfaring fra modebranchen - der bliver franchisetager på den nye Wagner-butik i Bruun’s Galleri.

Casper Dahlin har endvidere et solidt kendskab til Wagners butikskoncept, da han i forvejen driver Wagner i Randers midtby, i Randers Storcenter og i Storcenter Nord i Aarhus.

- Wagners koncept er ekstremt stærkt, fordi det rammer præcist og bredt på én gang. Sortimentet får i den nye butik hovedfokus på mærket Lindbergh. Det er cool mode til både yngre og modne mænd, der har det til fælles, at de går efter value-for-money, når de shopper tøj. Målgruppen vil gerne have de nye, moderigtige designs, de lækre materialer og for eksempel de nye vaske i jeans – og de stiller krav om at få moderigtig beklædning til en fornuftig pris. Lindbergh har tre linjer med hvert sit stilmæssige udtryk, som alt i alt dækker mænds behov for beklædning til både hverdag, fritid, job og festlige lejligheder. Lindbergh er mode med lidt kant og et twist – det er aldrig kedeligt, men heller ikke ekstremt i stilen, fortæller Casper Dahlin, der er begejstret for Lindberghs design og sans for at levere ukompliceret herremode.

Center Manager i Bruun’s Galleri Claus Brændgaard ser frem til at byde velkomment til Wagner.

- Wagners nye koncept rammer en både bred og kræsen gruppe af herrer, og dem har vi en stor andel af i vores kundestrøm, derfor er jeg sikker på, at Wagner bliver tilfredse med deres nye placering i Aarhus, siger Claus Brændgaard.

Den nye Wagner-butik i Bruun’s Galleri bliver den første med den nye indretning. På den måde bliver butikken en form for pilot-projekt for resten af modekæden, der tæller 68 butikker fordelt i Danmark og Norge.

- Wagner-konceptet er ekstremt skarpt og kan måle sig med de dygtigste kæde-aktører på modemarkedet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at se kæden vokse yderligere i de kommende år, vurderer Casper Dahlin.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094