Byens rødder blev byens helte
De fire venner, Jesper Niemann, Dennis Langholz, Patrick Niemann og Jesper Tarp gik sidste tirsdag aften i lag med den røver, der røvede noget af dagens omsætning i Fakta i Østergade i Toftlund kort før lukketid.
De fire unge gutter er ikke kendt i Toftlund som nogle af "Guds bedste børn", men i sidste uge blev de i hvert fald byens helte. Ganske vist slap røveren væk, men de fire venner fik fat i røverens udbytte. Det skriver Ugeavisen MidtSyd.