23948sdkhjf

Indbrud i Sportigan og Mens Wear

En 25-årig mand fra Nykøbing blev i nat anholdt for indbrud hos Sportigan og KS Mens Wear på Lilletorv i Nykøbing, brugstyverier og for overtrædelse af våbenloven.
Anholdelsen skete blot 19 minutter efter, at beboere på Lilletorv kort efter klokken 03 blev vækket af øredøvende brag.

Bragene opstod, da indbrudstyven smadrede butiksruden til Sportigan med en stilladsfod. Indbrudstyven trængte ind i sportsforretningen, hvor han blev mødt af en røgalarm. Det er sandsynligvis årsagen til, at det kun lykkedes tyven at få ganske få skijakker og veste med sig.

Øjeblikket senere knuste indbrudstyven ruden i nabobutikken KS Mens Wear, hvor han også stjal jakker og veste.

Indbruddet i Sportigan blev fulgt af flere vidner, der alarmerede politiet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11