23948sdkhjf

Coop løb fra millionhandel med købmand

En jysk Spar-købmand solgte til Coop i et hektisk opkøbs-raid. Få måneder efter fortrød giganten. Nu kommer sagen for retten.
To år efter, at Coop Danmark optrappede sin opkøbsjagt på landets købmandsbutikker markant, lander en af handlerne fra den periode nu for retten i Aalborg. Det skriver Dansk Handelsblad.

I to måneder i sommeren 2012 troede den nu 56-årige købmand Sten Jensen fra Spar i Bælum faktisk, at han havde en aftale med Coop Danmark om at udleje en ny butik, der var på vej til at blive opført, og lukke den gamle butik, som den skulle afløse.

Han havde en kontrakt med den daværende adm. direktør i Coop Jesper Liens underskrift på, og den første store del-betaling fra millionkontrakten var tikket ind på kontoen, da Coop 14. august 2012 pludselig bakkede ud af det hele.

Et eksternt advokatfirma meddeler, at kontrakten er ophævet - til stor skræk og rædsel for Sten Jensen, der havde in-vesteret et millionbeløb i den nye butik, som var tæt på byggestart.

– Jeg er helt rundt på gulvet og prøver at få fat på den projektchef i Coop, der har stået for handelen, men der er in-gen i Coop, der vil snakke med mig om det i ugen efter. Min advokat kan kun få fat i den eksterne advokat, der har sendt opsigelsen, fortæller han.

Læs mere i Dansk Handelsblad.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126