Timing i Frederikshavn bliver dobbelt så stor
Mandag slog Timing dørene op til en ny ure- smykkebutik i gågaden i Danmarksgade 57 i Frederikshavn.
Benny Olsen tror på, at hans gamle og trofaste kunder stadig vil komme i butikken, og at den nye beliggenhed vil lokke mange strøgkunder indenfor i butikken.
Timing sælger ure af bl.a. Skagen, Certina og Festina. Der er mange andre mærker i butikken. Desuden sælger de også smykker af mærket Hot Diamonds.
- Jeg tager det lidt med ro med hensyn til smykkerne. De kommer lidt efter lidt, siger Benny Olsen og viser det udvalg, der allerede fylder op på hylder og udstillingsskabe.
Som markering på den nye butik inviterer Benny Olsen og Timing lørdag 22. marts kl. 15 til åbningsreception.