Top ti over danskernes mobilkøb
Januar er kendt som den store udsalgsmåned, hvor mange danskere forkæler sig selv med nye gadgets. Det afspejler sig også i januars top 10 liste over mest solgte mobiltelefoner.
Kigger man længere ned af listen kan man konkludere, at danskerne vælger enten en flagskibsmodel eller en lidt billigere telefon, som kan holde til lidt af hvert.
Foråret byder på spændende lanceringer
HTC og LG formåede for alvor at komme frem i rampelyset i 2013 med HTC One og LG G2, som var unikke på hver deres facon. I 2014 bliver efterfølgerne til de populære modeller lanceret, og Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, forventer, at de to telefoner også vil blive populære hos danskerne og snige sig ind på top 10 i løbet af sommeren. De er dog langt fra det eneste, man bør glæde sig til i 2014.
Samsung vil i løbet af foråret præsentere deres nyeste flagskib - den længe ventede Samsung Galaxy S5. Der er endnu intet officielt om Galaxy S5, men rygterne er mange. Galaxy S5 kan potentielt være den telefon, som udfordrer iPhone øverst på listen.
- Vi afventer spændt forårets lanceringer af nye smartphones, som sandsynligvis vil påvirke listen, da både Samsung, Sony, LG og HTC forventes at komme med nye udgaver af deres allerede populære smartphones. Samtidig bliver det spændende at se, hvordan danskerne tager imod en smartphone som Sony Xperia Compact, der indeholder alt, man har brug for i en mindre indpakning. Det virker til, at danskerne står foran en skillevej, hvor de skal vælge mellem en forholdsvis stor telefon på minimum 5 tommer eller en mindre og mere kompakt telefon, siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.