Lokalt Ø-træf i Coops aula
Den 12. marts 2014 afholder Coop, på SuperBrugsens initiativ, et "aulamøde" i aulaen i Coops hovedkontor i Albertslund.
SuperBrugsen har med arrangementet en ambitiøs plan om at opspore nye lokale produkter til deres butikker.
Salgs- og sortimentskoordinater i SuperBrugsen, Michael Buss Nielsen, er tovholder på mødet, og han fortæller, at arrangementet er led i strategien om at satse mere på kvalitetsfødevarer, som Coops nye adm. direktør, Peter Høgsted, er ved at rulle ud.