23948sdkhjf

FDIH ser frem til politiets nye Cyber Crime Center

FDIH er tilfreds med, at politiet øger indsatsen mod IT kriminalitet med et Cyber Crime Center. Nethandlen ønsker at kunne anmelde svindel direkte til centret, som sikrer koordinering og effektiv politiindsats på tværs af hele landet.
Rigspolitiet vil i år etablere et Cyber Crime Center, der skal styrke indsatsen mod it-kriminalitet, og kriminalitet begået ved hjælp af it. FDIH har længe efterlyst en mere koordineret indsats i politiet mod svindel på nettet, og er derfor tilfreds med etableringen af et nyt center.

- Vi har i flere år haft en god dialog med politiet om bekæmpelse af den svindel, der sker i forbindelse med e-handel. Men det har knebet med en målrettet indsats, fordi politiet ikke har været i stand til at koordinere indsatsen på tværs af politikredsene. Det problem ser ud til at blive løst nu, og det er meget tilfredsstillende, siger kommunikationschef i FDIH, Henrik Theil.

- Vi forventer, at FDIH får opfyldt sit ønske om, at netbutikker fremover alene kan nøjes med at anmelde svindel online direkte til Cyber Crime Center, så der ikke skal ske anmeldelser lokalt. En svindler på Falster kan jo bedrage netbutikker i både Nordjylland, København og på Fyn, og så nytter det ikke med lokale anmeldelser, når det er politiet på Falster, der skal pågribe den kriminelle. Her er en central koordinering bydende nødvendig for at sikre en effektiv indsats. Det samme gælder for svindel på tværs af landegrænser, fortsætter Theil.

I takt med stigningen i e-handel er svindel også steget. Et præcist tal for tab som følge af svindel ved e-handel er ikke tilgængeligt. Men Nets opgør løbende misbrugstal for Dankort ved fjernsalg, og fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013 er der en stigning på knap 12 pct. i tab ved misbrug. Hvis tendensen fortsætter uændret vil der være tab for netbutikker alene på Dankortbetalinger på nettet for over 18 mio. kr. i 2013.

- En central enhed hos politiet kan fremover bidrage med viden og tal om svindel i nethandel, så vi bliver klogere på, hvad vi selv kan gøre for at beskytte netbutikkerne mod svindel, vurderer Henrik Theil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071