Kreativ butik har fået et løft
Hos Stof2000 i Løvenørnsgade i Horsens har man netop slået dørene op for en mere moderniseret butik.
Kirsten Schulz, der siden 1. oktober sidste år har ageret butikschef, udtaler, at forretningen nu er blevet opdelt i forskellige zoner, der skal være med til at inspirere kunderne.
Som kunde har man mulighed for at slå sig ned i blandt alle disse herlige zoner og virkeligt finde pynte-genet frem, hvad enten det gælder konfirmation, fastelavn eller bolig.