23948sdkhjf

Arla producerer rekord meget mælk

Mejerigiganten forventer i 2014 at producere 25 milliarder glas mælk, hvilket er mere end nogensinde før.
I 2014 forventer Arla at producere mere drikkemælk end nogensinde før: 25 mia. glas mælk, svarende til 3,5 glas mælk til hver eneste person i verden.

25.297.087.378 gange vil Arla i år kunne fylde et 250 ml glas med drikkemælk. Det er de mængder, som Arlas anlæg rundt omkring i hele verden vil producere i år (tæller frisk mælk, UHT-mælk og mælkepulver).

Det svarer til lidt over halvdelen af hele Arlas forventede produktion for 2014.

Blev alle mælkeglassene stillet op på række, ville de nå rundt om jorden 47 gange. Og blev de stablet oven på hinanden, ville de nå op til månen næsten 7 gange.

- Drikkemælk har altid været den bærende del af Arlas produktion - især i Europa - og i år forventer vi at lave mere drikkemælk end nogensinde før. Flere nye forbrugere i vækstlande i især Asien og Afrika har fået øjnene op for den særlige ernæringsværdi, der er i mælk, og derfor er den globale efterspørgsel på mælk større end vi har set tidligere, siger koncerndirektør Jais Valeur, der er ansvarlig for Arlas globale produktion og varemærker.

Medtælles al produktion i Arla - ikke kun drikkemælken - forventer Arla at bearbejde over 11 mia. kg. mælk fra selskabets 12.300 andelshavere i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Luxembourg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105