23948sdkhjf

Ny Flammen-restaurant til februar

Midt i februar åbner restaurantkæden sin ottende restaurant. Denne gang på hjemegnen.
Familien Rosenfeldt Sunddal, de står bag den ekspansive restaurantkæde Flammen, åbner nu sin ottende restaurant i Fole. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi åbner Flammen i Fole, fordi det er der, vi har vores rødder. Der vil stadig være plads til de finurligheder, der har præget Fole Høkerkro, fortæller direktør i restaurantkæden, Elias Tychsen, til avisen.

Fole Høkerkro har siden 2009 fungeret som kro og har også været stedet, hvor Flammen har opskåret kød til sine restauranter. Fremadrettet skal der nu også laves mad ud af huset i området fra Esbjerg til Kolding. Lokalerne skal renoveres, så stedet kommer til at leve op til kædens koncept.

Når restauranten er i fuld drift, forventer Elias Tychsen, at den vil beskæftige 30 ansatte. I alt har kæden omkring 530 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11