Eksperter sår tvivl om Coops nye strategi
Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, fremlagde onsdag sin strategi for koncernen. Han vil have indført mere kvalitet og mindre discount.
Siden finanskrisen er de danske indkøbsvaner i langt højere grad rettet mod discountvarer. Ifølge grundlægger af Pej Gruppen og ekspert i trends og livsstil, Poul Erik Jakobsen, handler det om at ramme en helt bestemt gruppe af de danske forbrugere, da ca. en tredjedel af danskerne slet ikke går op i mad, så dem kan man ikke revolutionere.