23948sdkhjf

Tre tendenser for e-handel i 2014

Hvilke tendenser kommer til at præge e-handlen i de kommende år? Web Content Management leverandøren e-Spirit har identificeret tre tydelige tendenser.
Virtuel shopping i et dynamisk miljø
At prøve sko og tøj eller at spørge en butiksassistent om råd er nogle af fordele, der er ved at handle i en fysisk butik. E-handel vinder dog ved at være et meget hurtigere og bekvemt alternativ. De korte produktbeskrivelser bliver for tiden trængt i baggrunden af mere innovative løsninger og dynamisk indhold som video, produktsammenligninger og kunders bedømmelser på forskellige webtjenester. Vi kommer til at se meget mere til virtuelle prøverum, hvor kunden kan prøve både tøj og sko og få sig det perfekte outfit.

Underholdende og detaljeret information
I 2014 vil e-handlen blive formet af tekniske og sociale trends, som vi aldrig har set før. Forbrugerne vil bruge deres mobile enheder endnu mere end før og blive bedre til at anvende mobilens funktioner og programmer. At have en konkret strategi for hvordan man håndterer sit indhold rent teknisk bliver stadig vigtigere. Med en bedre og mere fokuseret informationsstrøm til sine kunder, desto mere underholdende, usædvanlig og engagerende bliver e-butikken.

E-handlen møder magasin og kundeloyalitet Web 3.0
Øget efterspørgsel, nye mobile enheder, en mængde nye måder at få vist indhold på samt innovative værktøjer til indhold har fået flere forhandlere af specielt mode, kosmetik og fødevarer til at udforme sine webbutikker som magasiner med billeder, der viser mere end bare produktet. Et udvalg af webbutikker fra internationalt anerkendte butikskæder tilbyder ikke bare tøj, men også matchende accessories, stylingtips og trendrapporter, som opmuntrer de besøgende til at blive på siden – det er kundeloyalitet Web 3.0. Mødet mellem webbutik og magasin fungerer endda også den modsatte vej – for eksempel er magasinet Vogue på vej til at tage springet ind i e-handlen.

- E-handlende, der vil være foran deres konkurrenter og tiltrække kunder til sine produkter og varemærke med en mere målrettet strategi bør ikke kun kigge på de tekniske værktøjer, der findes, men også have et fast fokus på at give sine kunder stærke oplevelser, der kombinerer indkøb og information, siger Bo Petersen, chef for e-Spirit i Norden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093