Tekstilbranchen blomstrer
På trods af at meget af produktionen i tekstilbranchen flytter til udlandet, så blomstrer branchen stærkt i Herning og Ikast-Brande-området.
Den samlede omsætning i branchen ligger i Danmark på 51 milliarder kroner, heraf kommer halvdelen fra henholdsvis Ikast-Brande og Herning Kommune.
Administrerende direktør i Dansk Mode & Textil, Thomas Klausen, er ikke i tvivl om, hvorfor tekstilbranchen trives i området.
- En kombination af iværksætteri og en stor erfaring fra tekstilindustrien gør det muligt at tiltrække dygtige folk til området, siger han.