23948sdkhjf

Ny direktion skal booste nye Coop-initiativer

Coop ønsker at opnå højere profitabel markedsandel allerede fra 2014. Coop skal drives på en ny måde og det medfører, at den nuværende direktion udvides.
Midlerne til at opnå det er i første fase at ændre måden organisationen arbejder sammen på og måden, man betjener kunderne på.

- Den nemmeste måde at gøre noget for at forbedre lønsomhed, ville være her og nu at lukke en stribe butikker, der giver underskud. Men det vil vi ikke. I stedet vil vi ændre måden, vi arbejder sammen på og måden, vi angriber markedet på, siger administrerende direktør Peter Høgsted.

Han mener, at tiden er kommet til at tage et opgør med vanetænkning og traditioner i dansk dagligvarehandel.

- Jeg vil gerne have, at vi fremover konkurrerer mindst lige så meget på kvalitet, nye varer og opfindsomhed, som vi gør på lave priser, ugens tilbud og discount. Her vil vi gerne bidrage med at sætte en ny dagsorden, siger Peter Høgsted.

De første konkrete initiativer kommer i dette forår:
• Introduktion af ”God Mad Dag”, hvor alle 1200 butikker i Coop kommer med tilbud på kvalitetsvarer, der skal give danskerne lyst til at lave god mad en ekstra dag om ugen
• Et seminar hvor producenter, leverandører, eksperter og andre med interesse for højere madkvalitet inviteres til at drøfte kommende initiativer, der kan øge danskernes interesse for bedre mad.
• Nedsættelse af et rådgivende udvalg, der kan inspirere og anspore hele Coop organisationen til fremstød, der kan give mere smag på danskernes daglige indkøb

- Vi håber, at vores konkurrenter og kolleger i Dansk Supermarked og Dagrofa / Norges Gruppen samt fremsynede leverandører, producenter og interesse organisationer vil være med, lyder det fra Coop.

- I dag ligner alle kæder hinanden. Det gælder alle vores egne og det gælder i forhold til konkurrenterne. F.eks. har vi alle kød, frugt & grønt og vin som de profilområder, vi prioriterer højest. I dag tager vores organisation udgangspunkt i kæderne, som kategorien (indkøberne) indretter sortiment til, som kunderne så kan vælge. Det skal fremover være omvendt: Først kundernes ønsker, så indretning af sortiment og derefter butikkerne. Konkret kommer det til at betyde, at vores indkøbere bliver ansvarlige for et meget mere kundevendt sortiment. Der vil være en større fællesmængde af varer i hver kæde og afhængig af butiksstørrelsen vil sortimentet udvides, siger Peter Høgsted.

Irma vil dog, i kraft af sin unikke position i detailmarkedet, fortsat udbyde et stærkt differentieret sortiment af kvalitetsfødevarer med en høj grad af Irmas egne varemærker.

Ny organisation
Den nye måde at drive Coop på, medfører, at den nuværende direktion udvides.

Der oprettes en ny stilling som koncerndirektør med ansvar for alle kæderne, online, og ejendomme. Den vil blive besat af den nuværende kædedirektør for SuperBrugsen, Michael Løve. Han vil fortsat også fungere som kædedirektør, indtil en afløser er fundet til denne post.

Der oprettes derudover en stilling som koncerndirektør med ansvar for medlemsvirksomheden, ansvarlighed, kommunikation/presse og innovation. Den besættes af den nuværende internetdirektør Gregers Wedell-Wedellsborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156