Konfirmander ender også ofte i en Lilly-model
Modebutikken New York præsenterede i aftes årets konfirmandmode for godt 400 mødre og døtre på spillestedet Fermaten i Herning.
Konfirmandmoden er som altid hvid, men i år har enkelte farvestrejf sneget sig ind blandt blonder, flæser og strutskørter.
Bling bling er også et hit i årets kollektioner. Cille Hindkjær, butikschef i New York, fortæller, at moden dækker fra hvide kjoler med fine sko til det rå look med cowboyjakke og leopardsneakers.