23948sdkhjf

Expert skal rives ned

Efter jul går man i gang med at rive den bygningen i Skarridsøgade ned, som dannede rammen om Experts forretningslokaler i Jyderup.
Expert-forretningen i Skarridsøgade udbrændte efter branden natten mellem den 10. og 11. oktober. Det skriver Sjællandske Medier.

Forsikringsselskabet har vurderet, at det ikke kan betale sig at bevare resterne af den udbrændte forretning.

En arkitekt er tilknyttet sagen. Den nye ejendom skal indeholde lejligheder på førstesal over forretningslokalerne.

- Bygningen bliver måske ikke helt det samme som hidtil, men arkitektens opgave bliver at skabe et hus, der passer til de aktuelle omgivelser og med respekt for de nærliggende ejendomme. Når tegningerne er færdige, kommer hovedentreprisen i udbud, så lokale kan byde ind på den. Og når bygningen står klar, flytter vi tilbage i vores eget hus, siger Anders Baagland, der midlertidigt har indrettet Expert-forretning i naboejendommen og kontor i Jyderups stationsbygning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094