23948sdkhjf

Slut med energityve i Elgiganten i Field’s

Elgiganten i Field’s er netop genåbnet efter en omfattende renovering. I butikken benytter man, som noget helt nyt, Aktiv energistyring.
Fremover spares mange penge i energiregnskabet – særligt udenfor åbningstiden.

I detailhandlen er der mange energityve, men med energistyring, kan man komme disse til livs – det giver en miljøgevinst og ikke mindst en økonomisk gevinst for den pågældende butikskæde.

Elgiganten er kommet godt i gang med energistyring i en række af kædens butikker, og det har allerede sparet dem mange penge på energikontoen – nogle steder op til 40 %. EnergiData har udviklet Danmarks første rent internetbaserede energistyringsprogram, der hedder MinEnergi. En del af MinEnergi, som sparer rigtig meget energi i Elgigantens butikker, er Aktiv energistyring, som bl.a kan tilkobles butikkernes eget avancerede alarmsystem. En af de seneste butikker, der benytter Aktiv energistyring, er Elgiganten i Field’s.

Forbruget er nedbragt
I forbindelse med ombygningen af Elgiganten i Field’s, har man haft god mulighed for at gennemgå energiforbruget og fokusere på energistyringen sammen med konsulenten og elektrikeren fra EnergiData.

Butikken har fx trukket samtlige installationer om, Thomas Bredbjerg Nielsen fra Elgiganten uddyber:

- Vi har nu størst mulig kontrol over vores stikkontakter, og samtidigt, med hjælp fra MinEnergi´s Aktiv energistyring, slukkes der automatisk for de emner i butikken, som ikke er strømkrævende. Dette har allerede nu vist sig som en god investering, og fordi vi i forvejen havde energimåling hos EnergiData før ombygningen, havde vi nogle helt reelle tal at sammenligne med. Alle strømtyve er forsvundet, og det må ud fra målingerne betragtes som en stor succes.

Strømmen slukker udenfor åbningstid
Pga. den gennemgribende renovering har Elgiganten i Field’s allerede et lavt energiforbrug, men der er stadig mange penge at spare. Med Aktiv energistyring kan butikken nemlig spare mange penge på nedlukning uden for åbningstiden.

- Vores konsulent fra EnergiData vil kontinuerligt holde både mig og varehuschefen opdateret med fremdrift eller evt. tilbagegang i forbruget. Helt lavpraktisk modtager vi en alarm, når vi overstiger et aftalt minimumsforbrug i nattetimerne, forklarer Thomas Bredbjerg Nielsen og fortsætter:

- Får vi en alarm, kan vi i butikken fejlsøge på fx fejlplacering af udstillingsvarer, som måske er tilsluttet en strømkilde med 24 timers strøm. Ved at vi finder den fejl, kan vi flytte pågældende kontakt til en almindelig strømkilde, som slukker vores udstillinger, lys osv., når personalet forlader butikken om aftenen.

Godt samarbejde giver bonus
Elgiganten i Field’s kan, sammen med en række af kædens andre butikker, som er blevet tilkoblet Aktiv energistyring, være retningsgivende for, hvor de øvrige Elgiganten-butikker skal hen i forhold til at styre energien. Det har kun været en fordel at have denne butik netop i et shoppingcenter som Field’s.

- Vores udlejer, Steen og Strøm, har nemlig også et samarbejde med EnergiData, hvilket blot har gjort det nemmere, forklarer Thomas Bredbjerg Nielsen.

- De har derfor en stor interesse i, at deres lejere er energibevidste, og det har vi med implementeringen igen vist, vi er.

Kilde: Elgiganten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109