Flere Sticks’n’Sushi i London
Den danske sushi-kæde har ambitioner om at åbne flere restauranter i den engelske hovedstad.
- Jeg kan sige med garanti, at vi ikke åbner i Aarhus inden for de næste par år. Jeg kan også sige, at vi gør alt, hvad vi kan ,for at åbne to steder mere i London inden for de næste par år, siger Kim Rahbek Hansen til avisen.
Sushikæden åbnede sin første restaurant i Covent Garden i marts 2012 efter et længere tilløb på tre år. Og appetitten er nu på mere international vækst.
Internt i virksomheden har man også de seneste to-tre år arbejdet på at blive en international virksomhed. Således er det helt slut med danske manualer og mails - alt foregår nu på engelsk, hvilket er meget nærliggende i en virksomhed med 25 forskellige nationaliteter ansat.