23948sdkhjf

Auken imod Bilka-planer i Hjørring

Miljøminister Ida Auken er imod Bilka-planer i Hjørring. Hun truer med indsigelser fra staten.
Miljøminister Ida Auken truer med, at der i yderste konsekvens kan komme en statslig indsigelse fra Naturstyrelsen. Det skriver Nordjyske.dk.

Ministerens holdning fremgår af et svar til Folketingets Miljøudvalg.

På foranledning af Per Clausen (EL) har udvalget spurgt ministeren, om Hjørrings planer er i overensstemmelse med planloven.

Ministeren skriver i sit svar, at Hjørrings planer synes at stride mod planlovens bestemmelser om beskyttelsen af detailhandelen i bymidter.

Det afviser Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) dog på det kraftigste.

- Jeg går ud fra, at Hjørring Kommune bliver behandlet efter lighedsprincippet og derfor får samme behandling som andre kommuner, der har lavet et bydelscenter, siger Arne Boelt.

Boelt henviser til, at Holstebro, Sønderborg og Viborg har lavet lignende bydelscentre i forbindelse med et A-Z og fået grønt lys fra staten.

Ministeren understreger i sit svar, at Naturstyrelsen vil ”vurdere, om forslaget strider mod intentionerne i planlovens detailhandelsregler med henblik på en vurdering af, om der skal fremsættes en statslig indsigelse mod forslaget.”
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094